Kristoffer
Det handler om æstetik, brugervenlighed, komfort og ikke mindst om at møde verden på krykker og med bedst mulige vilkår på trods af at have et handicap. Sådan kan man opsummere de gennemgående tanker og bevæggrunde, der ligger bagved designfænomenet Vilhelm Hertz krykker. Ejendommeligt nok er et af de sidste områder af det moderne liv, hvor det næsten er umuligt at vælge æstetik til, er når det kommer til hjælpemidler.
Historien
Kristoffer Vilhelm blev kontaktet af en dame, der havde hørt om hans enestående evner til at reparere alt muligt. Hun præsenterede ham for et par gamle krykker, som hun havde fået i en ung alder, men som nu var slidte og føltes for ungdommelige for hende, der var blevet over 60. Kristoffer gik i gang med at reparere dem, men indså hurtigt, at det var en mere kompliceret opgave end forventet.
I stedet besluttede han sig for at designe et helt nyt sæt krykker. Det viste sig dog at være en udfordring. Projektet blev mere og mere fascinerende og komplekst, da det skulle opfylde forskellige krav, herunder EU-standarder. Kristoffer stræbte efter at skabe en krykke, der var både funktionel og robust, men også smuk og elegant - noget, som folk ville bære med stolthed, ligesom briller, der oprindeligt var et praktisk hjælpemiddel, men nu også et modeudtryk.
Inspirationen kom fra Abrams-tanken, der blev gjort ekstra larmende for at skjule dens placering. Kristoffer ønskede at overføre denne tanke til krykkerne, så de ikke kun var funktionelle, men også gjorde et markant indtryk. Han blev yderligere inspireret af samtaler med en familieven, en overlæge med speciale i fysiologi, der havde en dyb forståelse for bevægelse og yogaens fordele. Hendes indsigt i kroppens elasticitet og hvordan dette princip kunne overføres til hjælpemidler som krykker, blev afgørende for designet.
Kristoffer satte sig for at skabe krykker, der var både elastiske og holdbare, idet pålideligheden er nøglen til brugernes tillid.
Efter talrige forsøg og fejlslagne designs lykkedes det endelig at fremstille en fungerende krykke. Kvinden, der havde kontaktet ham, testede den første model, og efter utallige justeringer - fra læderarbejdet til håndtaget - blev krykken til sidst en succes.
Under denne udviklingsproces fandt Kristoffer inspiration i gammelt håndværk, herunder studiet af gamle romerske våben.
Men det var Zinck-Lysbro skovlen, et klassisk stykke dansk håndværk, der til sidst gav ham den største indsigt. Dette værktøj, effektivt til små opgaver, men utilstrækkeligt til tungere arbejde, symboliserede behovet for tilpasning til forskellige arbejdsstillinger - et koncept, der blev fundamentalt i designet af Vilhelm Hertz krykkerne.
Med fokus på "den næste stilling er den bedste stilling" skabte Kristoffer krykker og stokke, der opfordrer til hyppige skift i håndpositioner for at undgå vabler og ledslid, i modsætning til traditionelle krykker med håndformede håndtag. Denne filosofi understreger vigtigheden af bevægelse og tilpasning, ikke kun i arbejdslivet, men også i dagligdagen.
Kristoffer Vilhelm kontaktede sin ven Thomas Hertz med ideen om at udvikle smukke og komfortable krykker til den bredere befolkning.
Kristoffer udviklede design og drejede træ, Thomas løste tekniske problemer med metal og i fællesskab blev Vilhelm Hertz til.
I 2020 forlod Thomas projektet Vilhelm Hertz, og tre nye ejer trådte til.
Det er den korte fortælling om, hvordan ideen bag Vilhelm Hertz blev født.
Menneskeværd i centrum
For mange mennesker med funktionsnedsættelse kan det føles som en ekstra stigmatisering, at hjælpemidlerne er så iøjnefaldende og ensartede – på trods af, at de faktisk er forsøgt gjort diskrete.
Følelsen af synlighed man ikke ønsker, er der, og her er det så, vi vil forsøge at gå en anden vej.
Vi vil lave noget der netop er meget synligt for at bryde stigmatiseringen. Og hvorfor så det? Jo, hvis vi skal bryde et stigma, kommer bruddet ikke fra omverdenen, men os selv. Man må vise, at man er stolt af at være sig selv.
Derfor producerer vi krykker, som du stolt kan vise dig frem med, og som du kan være med til at sætte dit præg på.
Vi har i vores design valgt at understrege, at dette er en smuk kunstgenstand, der skal passe til et formål. Ligesom en designerstol skal passe til at sidde på, samtidig med at den skal være smuk.
Når du køber en krykke hos Vilhelm Hertz er de designet og bygget af os selv og andre lokale håndværkere i Halsnæs. Det er med andre ord Danish Design i den stolte danske tradition.
Vi er håndværkere af høj faglig standard, og vi laver hver enkelt krykke specielt til dig. Alle modeller varieres efter dine ønsker og behov.
Så du kan vælge æstetik OG komfort, hvis du har et handicap.
“Nogle mennesker har et handicap, der kræver et hjælpemiddel. De er ikke handicappede. Den distinktion er essentiel for os i Vilhelm Hertz.”